Caspersand.dk er officielt åben!

Velkommen

Velkommen til bloggen! Du er nu trådt ind ad dørtærsklen til Casper Sand aka Cassan’s univers.

Hvis du allerede er bekendt med min tidligere side, Cassan.dk, så ligger forskellen i, at det var stedet hvor du kunne læse web-tegneserier, lære at tegne og se forskellige illustrationer. Caspersand.dk tager lidt af det – men blander det med webshop-elementet, som det nye centrum. Indtil videre er der ikke planer om at udgive gratis web-tegneserier her på hjemmesiden. Der skal du stadig et smut forbi Cassan.dk.

En ny begyndelse

Du står på en splinterny hjemmeside fordi det var på tide, at tage skridtet videre og begynde at sætte nogle tegneserier til salg. Infection har været mit fokus rigtigt længe. Jeg har så mange ideer og visioner for den tegneserie – og den eneste måde de kan blive realiseret på, er hvis serien får et publikum. Derfor er der en remastered version på vej – og for første gang på tryk! Det drejer sig om en 78 siders bog med de første fire kapitler, også kaldet vol. 1. Flere nyheder om det er lige på trapperne!

Webshop

Caspersand.dk er først og fremmest en webshop. Og hvad er en webshop uden produkter? Jeg er ikke noget firma og har ingen decideret forretning – det her er allermest en hobbyvirksomhed. Derfor har jeg ikke kaffekrus og t-shirts til salg (i hvert fald ikke indtil videre). Det, du kan finde i shoppen, er original-tegninger, som jeg glædeligt laver flere af, hvis de bliver solgt. Ud over det, så er Infection Vol. 1 på vej. Salget hjælper med at bekæmpe udgifter til domæne/webshop/tryk af flere tegneserier m.m. Så tag gerne et kig! Klik her og gå videre til webshoppen.

Tak for opmærksomheden!

Casper Sand

About admin

Casper Sand er grafisk designer og ejer af dette website.